Quantcast
Channel: Svendborg Kommune - Nyheder
Viewing all 1598 articles
Browse latest View live

Den gode udvikling fortsætter

$
0
0

Dansk Industris opgørelse over kommunernes lokale erhvervsklima, blev offentliggjort mandag aften. Svendborg ligger nu nummer 53 på listen.

’Det er dejligt, at vi igen i år er rykket yderligere frem på listen’ siger borgmester Lars Erik Hornemann. ’Der er hård konkurrence om pladserne.  Sidste år rykkede Svendborg otte pladser frem, i år yderligere 5 frem til plads nr. 53 ud af 96. Det er positivt, at kommunes arbejde giver resultat’ fortsætter han.

Svendborg Kommune arbejder løbende med at forbedre virksomhedskulturen. Vi arbejder på, at gå fra en myndighedskultur til en samarbejdskultur. Sagsbehandlingen er jo i høj grad et samarbejde, mellem kommunen og virksomhederne, hvor man i fællesskab finder de rigtige løsninger’, tilføjer Lars Erik Hornemann.

Igen i år har Dansk Industri lavet en opgørelse over de 96 kommunernes erhvervsklima. Undersøgelsen fordeler sig over 9 kategorier lige fra image over velfærdsservice til arbejdskraft, information og dialog m.v. "DI sætter i undersøgelsen kommunerne under lup og Svendborg er igen rykket frem i et stadig stærkere felt. Der er dog stadig plads til forbedringer. Derfor vil vi bruge undersøgelsen til at se, hvor vi har et potentiale til at forbedre os yderligere." siger viceborgmester Henrik Nielsen.

Yderligere information
Lars Erik Hornemann
Borgmester
30175100


Mere madglæde i skolerne i Svendborg

$
0
0

Svendborg Kommune har modtaget mere end 780.000 kr. fra Undervisningsministeriet til at styrke maddannelsen på kommunens fire LOMA-skoler. Det skal ske i tæt samarbejde med lokale aktører

LOMA er en forkortelse for LOkal MAd. Formålet er dels at fremme sundhed, læring og trivsel blandt eleverne og dels at bidrage til en bæredygtig udvikling i lokalområdet. Svendborg Kommune har fire LOMA-skoler: Ungeskolen Nymarkskolen og de tre fødeskoler Thurø Skole, Tved Skole og Ørkildskolen.

Et nyt projekt skal være med til at styrke maddannelsen og arbejdet med madkultur på alle fire skoler endnu mere. Samtidig skal arbejdet munde ud i undervisningsmateriale og inspiration til landets øvrige skoler. Projektet hedder ”Den madkulturelle mulepose til rejsen fra 0.-9. klasse”.

Formålet er at udvikle et sammenhængende læringsforløb fra 0.-9. klasse på tværs af de fire skoler. Omdrejningspunktet for forløbet er ”åben skole samarbejder”, hvor skolerne samarbejder med lokale aktører, fx landmænd eller andre fødevareproducenter, om udviklingen af praksisnære undervisningsmaterialer. Samtidig vil skolerne have øget fokus på, hvordan det at spise sammen kan styrke relationer og fællesskaber.

 

Tilskuddet glæder formand for Børne- og Ungeudvalget, Henrik Nielsen:

- Det er i den grad en gave af de store, vi har fået her. Maddannelsen er en vigtig del af børn og unges generelle dannelse. Udover at gode madvaner understøtter børnenes fysiske sundhed, er gode måltidsvaner også vigtige for den generelle dannelse og de sociale relationer, man er en del af. At vi så både kan styrke det og vores samarbejde med lokale aktører i den åbne skole glæder mig meget.

 

Også på skolerne vækker det glæde, at ministeriet har valgt at imødekomme kommunens og skolernes ansøgning:

- Vi er meget glade for, at vi nu får mulighed for at udvikle endnu mere på vores LOMA-guide. LOMA giver os både mulighed for at arbejde tværfagligt, som når vi blander LOMA med matematik og omregner mængdeforhold og opskriftstørrelser, og det giver os gode muligheder for at udforske den åbne skole endnu mere. Alt sammen er med til at skabe en endnu mere varieret skoledag for vores elever, siger Palle Pors, der er skoleleder på Ørkildskolen.

 

Projektet løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2019 med skoleåret 2018/2019 som pilotår.

 

Yderligere oplysninger:

Henrik Nielsen
Fmd. for Børne- og Ungeudvalget

Tlf: 2392 4979

 

Helle Hansen
Skolechef 

Tlf. 3017 6512

 

Birgit Villebro
Skoleleder Nymarkskolen

Tlf. 6223 6204

 

Palle Pors
Skoleleder Ørkildskolen

Tlf. 2488 6349

 

Birthe Christensen
Skoleleder Tved Skole

Tlf. 6223 6130

 

Annemette Sodtmann Laursen
Skoleleder Thurø Skole
Tlf. 2910 3841

 

De fire LOMA-skoler i Svendborg kommune

Nymarkskolen, en ungeskole med 7.-10. klasse, blev LOMA-skole i 2013
I et netop afsluttet projekt for perioden 2015-2017, støttet af Nordea-fonden, er LOMA udbredt til yderligere tre skoler i Svendborg Kommune: Ørkildskolen, Tved Skole og Thurø Skole, som alle er grundskoler for 0.-6. klasse og fødeskoler til Nymarkskolen

 

Udbud af skurvogn og container

$
0
0
Valgte leverandører
Skurvognen og containeren på Stenpladsen udbydes hermed til salg ved tilbudsgivning. Begge dele sælges hver for sig til højestbydende. 
Skurvogn
  • Skurvognen er ikke på hjul, den er 5,5 meter lang, 2,4 meter bred og 2,5 meter høj
  • Skurvognens stand vurderes at være lidt under middel. Der er blandt andet lidt utætheder i taget, og sidebeklædningen er enkelte steder ødelagt.
  • Der er indlagt vand og el.
  • Skurvognens alder er ikke kendt, men vurderes at være 25-30 år.

Vilkår for salg:

Omkostning til afhentning af skurvognen er købers omkostning. Svendborg Kommune sørger for frakobling af vand og el.
Skurvogn sælges med inventar.

Container
  • Containeren er i stål, 3,0 meter lang, 2,1 meter bred og 2,1 meter høj.
  • Containerens vurderes at være i rimelig stand, men uden lås.
  • Containerens alder er ikke kendt.

Vilkår for salg:

Omkostning til afhentning af container er købers omkostning.

 
Bud på skurvognen eller containeren skal afgives senest torsdag den 25. januar 2018 kl. 12.00.           

Bud på skurvognen eller containeren skal sendes pr. e-mail til indkob@svendborg.dk Det anbefales i emnefelt at skrive ”bud på skurvogn og container Att.: Martin Fuglkjær Møller” Samt i teksten tydeligt at skrive, hvad der bydes på.

Det er den bydendes ansvar, at tilbud kommer rettidigt frem.

Der vil ikke være mulighed for at overvære åbningen af de afgivne tilbud.

Eventuelle spørgsmål sendes senest den 15. januar 2018 til følgende mail carsten.d.larsen@svendborg.dk. Eventuelle spørgsmål og svar vil blive offentlig gjort på denne side senest fredag den 19. januar 2018.

Svendborg Kommune forbeholder sig retten til at forkaste de indkomne tilbud, såfremt den forventede budsum i henhold til markedspris ikke opnås.

Venlig hilsen

Trafik og Infrastruktur, Center for Ejendomme og Teknisk Service

Boligområder i Svendborg får over 20 mill.kr.

$
0
0

Pressemeddelelse:

Der er mere end 20 millioner kroner på vej til en række boligområder i Svendborg de kommende fire år.

Pengene er en del af den boligsociale helhedsplan, der har til formål at støtte almene boligområder.

Pengene skal bl.a. bruges til beboerrådgivning, lektiecaféer samt støtte til sårbare familier ligesom et mentorprojekt og en indsats for at sikre unge et fritidsjob er andre felter, der vil få støtte.

Den boligsociale helhedsplan består af forskellige aktiviteter, der beskrives i det, som kaldes en ”helhedsplan”.  Formålet med den nye boligsociale helhedsplan er blandt andet at styrke trygheden, trivslen og det gode naboskab. Derudover er det formålet at støtte børn, unge og familier.  Den boligsociale helhedsplan betyder, at beboerne får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og benytte en række tilbud, som alle har fokus på hjælp til selvhjælp.

Borgmester Bo Hansen, Svendborg Kommune, glæder sig over, at der er penge på vej til boligområderne.

- Det viser, at den indsats vi sammen med beboerne og boligselskaberne har gjort gennem mange år, har været værdifuld. Derfor er det dejligt, at vi kan fortsætte med den. Det fortjener området og beboerne. Og det er samtidig et signal om, at løsningen ikke altid er at rive ned, siger Bo Hansen.

Den nye boligsociale helhedsplan 2018 – 2021 bygger videre på de gode erfaringer og resultater fra den foregående boligsociale helhedsplan og viderefører de mest virkningsfulde aktiviteter. Men helhedsplanen byder også på nye initiativer, såsom projekt ”På sporet igen” målrettet unge voksne, som ikke er kommet videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

I områderne Skovparken og Jægermarken, der har været med tidligere, er der også glæde over de nye initiativer.

- Jeg vil især fremhæve beboerkonsulenterne. De har været en stor hjælp for mange, der eksempelvis har haft svært ved at tolke breve fra kommunen, og så har de kunnet guide beboerne videre om det er til lektiehjælp, mandeklubben, sundhedstjek, bydelsmødrene og meget andet”, siger Bodil Pers, Afdelingsformand i Jægermarken.

Mens afdelingsformand Finn Rasmussen, Skovparken, peger på større tryghed, som et resultat.

- Udover de mange gode tiltag så har helhedsplanen været med til at give en meget større tryghed ved at bo i Skovparken, siger Finn Rasmussen, Afdelingsformand i Skovparken.
 

FAKTABOKS:

Den boligsociale helhedsplan er et samarbejde mellem Svendborg Andels-Boligforening, BSB Svendborg, Svendborg Kommune og Landsbyggefonden. Budgettet er på 16,6 mil. kr., hvoraf Landsbyggefonden kommer med de 12 mil kr. og resten finansieres boligorganisationerne og Svendborg Kommune. Derudover er der givet 5,3 mil kr. til mentorprojekt og en Fritidsjobindsats med en donation fra bl.a Den A.P-Møllerske Støttefond.

De syv boligområder der får støtte er: Skovparken, Jægermarken, Hjerteparken, Elmevænget, Sanddalsparken, Bispeløkken/Priorvej og Munkevænget.

 

Yderligere oplysninger:

Borgmester Bo Hansen, Svendborg, 29 27 29 59

Sekretariatsleder Mette Østerberg, Domea, 24 84 33 87

 

Arkitekturprisen 2017 blev uddelt på Arkitekturens Dag d. 2. oktober

$
0
0

Tre projekter modtog den prestigefyldte pris, for særlig vellykkede arkitektonisk kvalitet, æstetisk oplevelse, og velovervejede beslutninger i anlæg og udførelse.

Svendborg Kommune var i år prismodtager af hele to af priserne, Trappen mellem Møllergade og Havnen og Svendborg Sund Hytten I Vindebyøre. Den tredje prismodtager var ligeledes en offentlig bygning nemlig Retsbygningen.

RETTEN I SVENDBORG 
Bygherre: Opført som OPP for Bygningsstyrelsen

Ejer: Pension Danmark, PKA og Sam pension

Funktion:
Retsbygning
Arkitekt: KPF Arkitekter
Arkitekt Zoran Juresa,

Adresse: Christiansvej 41, 5700 Svendborg

Redegørelse:

Bygningen fremtræder i sin helhed med et enkelt og samlet volumen, der arkitektonisk adskiller sig fra sine næromgivelser. Dette er med til at frem- hæve bygningen som markant i Svendborg By med et samspil i den store by-skala.

Begrundelse:
Retten i Svendborg gives Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2017, for sin vellykkede arkitektoniske tolkning af en moderne retsbygning.

________________________

SVENDBORG SUND HYTTEN

Ejer: Svendborg Kommune

Gavegiver: A.P. Møller Fonden
Funktion: Skovhytte
Arkitekt: Praksis Arkitekter
Adresse: Vindebyørevej 31 B, Vindeby

Redegørelse:
Hytten ligger som en længebygning let hævet over terræn. Bygningen åbner sig op mod vest, mod lysningen og Sundet, mens en funktionsvæg lukker huset mod øst.

Begrundelse:
Svendborg Sund Hytten gives Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2017, for sin evne til at forvandle sit arkitektoniske udtryk når den er i brug.

_______________________

TRAPPEN MOD HAVNEN
Ejer: Svendborg Kommune
Funktion: Offentligt rum
Arkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Adresse: Svendborg Bymidte

Redegørelse:
Den grønne tråd har skabt en serie byrum, der fortæller en samlende historie, om byens primære byrum, der danner bindeled mellem bymidten og vandet.

Begrundelse:
Den grønne tråd gives Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2017, for at tydeliggøre både nye og velkendte byrumsmæssige sammenhænge i bykernen, fra Krøyers Have til det store havnerum.

 

 

Hvem skal have årets kulturpriser 2017?

$
0
0
Kulturprisen

Lørdag den 2. december uddeler Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget årets Kulturpris og Ungdomstalentpris. Men hvem skal modtage priserne?

”Vi vil gerne involvere borgerne og give dem mulighed for at pege på personer eller grupper, der fortjener en anerkendelse og en opmuntring”, opfordrer kulturkonsulent Birgitte Skriver, Svendborg Kommune.

Kulturprisen tildeles en person eller gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Det kan både være kunstnere eller kulturpersoner bosiddende i Svendborg Kommune.

Ungdomstalentprisen gives til en ung eller gruppe af unge mellem 15 og 25 år, der har vist et specielt talent inden for musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af sit liv i Svendborg Kommune.

Hvis man har forslag til kandidater, skal man benytte et indstillingsskema. Se mere her http://www.svendborg.dk/node/33525

Forslag mailes senest den 12. oktober til birgitte.skriver@svendborg.dk

Kulturprisen er siden 2001 blevet tildelt en række markante kulturpersonligheder. I 2016 var det forfatteren Mikael Josephsen, der modtog kulturprisen, filmskaberen Julie Annlie Kjærgaard der fik ungdomstalentprisen.

 

Den gode udvikling fortsætter

$
0
0

Dansk Industris opgørelse over kommunernes lokale erhvervsklima, blev offentliggjort mandag aften. Svendborg ligger nu nummer 53 på listen.

’Det er dejligt, at vi igen i år er rykket yderligere frem på listen’ siger borgmester Lars Erik Hornemann. ’Der er hård konkurrence om pladserne.  Sidste år rykkede Svendborg otte pladser frem, i år yderligere 5 frem til plads nr. 53 ud af 96. Det er positivt, at kommunes arbejde giver resultat’ fortsætter han.

Svendborg Kommune arbejder løbende med at forbedre virksomhedskulturen. Vi arbejder på, at gå fra en myndighedskultur til en samarbejdskultur. Sagsbehandlingen er jo i høj grad et samarbejde, mellem kommunen og virksomhederne, hvor man i fællesskab finder de rigtige løsninger’, tilføjer Lars Erik Hornemann.

Igen i år har Dansk Industri lavet en opgørelse over de 96 kommunernes erhvervsklima. Undersøgelsen fordeler sig over 9 kategorier lige fra image over velfærdsservice til arbejdskraft, information og dialog m.v. "DI sætter i undersøgelsen kommunerne under lup og Svendborg er igen rykket frem i et stadig stærkere felt. Der er dog stadig plads til forbedringer. Derfor vil vi bruge undersøgelsen til at se, hvor vi har et potentiale til at forbedre os yderligere." siger viceborgmester Henrik Nielsen.

Yderligere information
Lars Erik Hornemann
Borgmester
30175100

Ny skolechef fra Odense

$
0
0

41-årige Nanna Lohman er Svendborg Kommunes nye skolechef.

Hun kommer fra en stilling som skoleleder på Holluf Pile skole, hvor hun har været leder siden august 2013.

Nanna Lohman ser frem skiftet fra skoleleder til skolechef i Svendborg Kommune.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer i Svendborg Kommune. Jeg kommer til en kommune, der på skoleområdet er langt fremme. Her ser jeg gode muligheder for at fortsætte og videreudvikle den linie, der er blevet lagt i et tæt samarbejde med både skoleledere, administrationen og politikerne, siger Nanna Lohman.

- Som skolechef vil jeg have fokus på at understøtte skolens kerneopgave, så skoleområdet fortsat kan være levende, varieret og med særlige fokusområder, som andre kommuner kan lade sig inspirere af, tilføjer Nanna Lohman.

Den kommende skolechef beskriver sig selv som stærk tilhænger af dialog, lyttende, anerkendende og medinddragende.

Nanna Lohman er uddannet lærer fra Odense Lærerseminarium i 2001. Hun har siden arbejdet på en række skoler i Odense, som lærer og leder, og videreuddannet sig med diplom- og masteruddannelse indenfor ledelse. Hun er formand for foreningen Haver til Maver i Odense, og har fortid som divisionsspiller for håndboldholdet Stjernen i Odense.

Hun er gift ned Allan, der arbejder som afdelingsleder på Syddansk Erhvervsskole. Parret har tre børn på 20, 15 og 11 år.

Nanna Lohman afløser Helle Hansen, der har været skolechef i Svendborg siden 2008, og går på pension 1. marts

 

Yderligere oplysninger:

Nanna Lohman, mobil 20 37 88 34

 


Svendborg Svømmeland lukket

$
0
0

Pressemeddelelse:

Svendborg Svømmeland er i dag blevet lukket kl. 11.00. Svømmelandet åbnes igen lørdag den 10. februar kl. 8.00. Dog med undtagelse af Helsebassinet.

Grunden er, at vi har konstateret, at en teknisk fejl har medført en ændring i vandkvaliteten, så vandet ikke overholder den kvalitet, vi ønsker. Derfor har vi af sikkerhedsmæssige grunde valgt at lukke svømmehallen i dag, så vi kan får løst problemet, siger distriktsleder Peter Larsen, Svendborg Kommune.

Han tilføjer, at der ikke er nogle sundhedsmæssige fare for de gæster, der har badet i de fire bassiner i  svømmehallen indtil lukningen.

Peter Larsen opfordrer til at holde øje med Svendborg Kommunes hjemmeside og kommunens Facebook-side samt Svendborg Svømmelands hjemmeside og facebook. Her vil der blive lagt information ud om eventuelle ændringer.

 

Yderligere oplysninger:

Peter Larsen, tlf. 24 88 63 37.

 

Den gode udvikling fortsætter

$
0
0

Dansk Industris opgørelse over kommunernes lokale erhvervsklima, blev offentliggjort mandag aften. Svendborg ligger nu nummer 53 på listen.

’Det er dejligt, at vi igen i år er rykket yderligere frem på listen’ siger borgmester Lars Erik Hornemann. ’Der er hård konkurrence om pladserne.  Sidste år rykkede Svendborg otte pladser frem, i år yderligere 5 frem til plads nr. 53 ud af 96. Det er positivt, at kommunes arbejde giver resultat’ fortsætter han.

Svendborg Kommune arbejder løbende med at forbedre virksomhedskulturen. Vi arbejder på, at gå fra en myndighedskultur til en samarbejdskultur. Sagsbehandlingen er jo i høj grad et samarbejde, mellem kommunen og virksomhederne, hvor man i fællesskab finder de rigtige løsninger’, tilføjer Lars Erik Hornemann.

Igen i år har Dansk Industri lavet en opgørelse over de 96 kommunernes erhvervsklima. Undersøgelsen fordeler sig over 9 kategorier lige fra image over velfærdsservice til arbejdskraft, information og dialog m.v. "DI sætter i undersøgelsen kommunerne under lup og Svendborg er igen rykket frem i et stadig stærkere felt. Der er dog stadig plads til forbedringer. Derfor vil vi bruge undersøgelsen til at se, hvor vi har et potentiale til at forbedre os yderligere." siger viceborgmester Henrik Nielsen.

Yderligere information
Lars Erik Hornemann
Borgmester
30175100

Fynsk kunst- og kulturfestival med udesidning, lydvandringer og savværkskunst

$
0
0
Hvidkilde

Det sker i Svendborg

Er du til udesidning med bål, lydvandinger og overnatning i det fri, er muligheden der nu på Hvidkilde Savværk. Her vil du også kunne opleve tilblivelsen af et mindesværk fra det gamle savværk, når billedkunstner Søren Assenholt sammen med en række lokale borgere genopbygger maskiner fra den gang i træ på savværkets udendørsarealer. Det er alt sammen en del af den kommende fynske kunst- og kulturfestival Mod.Strøm.  Er du mere til en alternativ discofest på taget af P-huset i Hulgade eller til et drama om livet mellem adelen og tjenestefolkene på Broholm Slot – eller en helt anden overraskende kulturoplevelse, er det også en mulighed. Alt sammen sker i perioden 8.-17. september, hvor Svendborg rammes af den fælles fynske festival Mod.Strøm.

Hvad er Mod.Strøm

Mod.Strøm er et innovativt kunst- og kulturprojekt, som kulminerer med en fynsk festival fra 8.-17. september. Samlet set kan man i perioden på Fyn og øerne opleve over 50 projekter, der er blevet udvalgt til at udgøre den kunstneriske og kulturelle rygrad i festivalen. Mod.Strøm binder fortiden, nutiden og fremtiden sammen med henblik på at synliggøre, nytænke og udvikle Fyn og øernes kulturelle arv og kreative potentiale.

I hver kommune er der udvalgt et hovedsted for festivalen. I Svendborg er det Hvidkilde Savværk, hvor kunstnerne med deres arrangementer forholder sig til kvaliteterne i det liv, der var engang, og de muligheder for liv, der kan genereres gennem kulturaktiviteter. Samtidig foregår der pop-up projekter på andre oversete eller glemte steder i kommunen. Pop-up projekterne skal forholde sig til Mod.Strøms grundidé – at iscenesætte eller formidle et sted, som fortjener mere synlighed.

Hvor får jeg yderligere informationer om arrangementer

Få yderligere information om tid og sted for de enkelte arrangementer i Svendborg og på hele Fyn på www.svendborgkultur.dk, http://modstroemfyn.dk/

Eller tag en brochure på Biblioteket og andre steder, hvor den er lagt frem.

Baggrund

Mod.Strøm blev søsat af Kulturregion Fyn i 2016 i samarbejde med en række kulturaktører på Fyn herunder Kulturarv Fyn. Projektet har til formål at vise det kreative potentiale, som Fyn og øerne rummer, samt at skabe en debat om områdets kulturelle og kulturhistoriske værdier og kvaliteter.

Dette gør Mod.Strøm ved at bringe borgere, kunstnere og kulturaktører sammen i nye partnerskaber, som genererer liv på forladte og uudnyttede steder i de ni kommuner, der tilsammen udgør Kulturregion Fyn, og ved at italesætte de fortællinger, steder og kulturelle tiltag, der historisk binder os sammen. Ved at inddrage borgere, kunstnere og kulturaktører i at nytænke og revitalisere forladte og uudnyttede steder gennem kunst- og kulturprojekter, skabes der grobund for nye drømme og visioner for Fyn og øerne som en region, hvor kreative partnerskaber er med til at synliggøre og markedsføre Fyn og øerne som et levende, legende og innovativt sted.

Links:

Fotos: http://www.kulturregionfyn.dk/sites/default/files/docs/hvidkilde.zip

http://modstroemfyn.dk/

http://modstroemfyn.dk/stederne/hvidkilde-savvaerk/

https://www.facebook.com/projektmodstroem/?fref=ts

https://www.instagram.com/explore/tags/kulturregionfyn/

http://www.kulturregionfyn.dk/

 

 

Ørkildsskolen og Nymarkskolen får besøg fra England og Tjekkiet.

$
0
0

I alt 17 gæster fra de to lande deltager fra den 25. feb. til 1. marts i besøget.

Der er tale om et EU-støttet udviklings- og udvekslingsprojekt, der afvikles over en 2-årig periode. Gæsterne er en gruppe af medarbejdere og ledere fra 2 skoler i Tjekkiet og 2 skoler i England samt medarbejdere fra organisationen Food For Life og Bristol University i England samt fra organisationen Skutecne Zdrava Skola i Tjekkiet.

De danske samarbejdspartnere i projektet er UCL i Odense, Ørkildskolen og Nymarkskolen.


Projektets mål er at udvikle og udveksle viden om, hvordan vi fremmer bæredygtighed, sundhed, læring og dannelse gennem en integration af undervisning og madordninger på skoler.


Projektet har fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, men vi håber også at samarbejdet evt. kan føre til fremtidigt internationalt samarbejde med direkte involvering af elever fra de deltagende skoler. Projektets hovedaktiviteter vil være afvikling af seks webinarer om forskellige undertemaer og et besøg i hvert af de tre deltagerlande.
Danmarks deltagere er vært for det første af disse.

I Svendborg er der tilrettelagt et program, hvor gæsterne får præsenteret LOMA-konceptet, som siden 2011 er udviklet i et samarbejde mellem bl.a. UCL og Nymarkskolen. Siden Nymarskolen åbnede sit produktionskøkken i 2013 er LOMA-skolerne i Svendborg blevet øget med alle Nymarkskolens tre fødeskoler: Ørkildskolen, Tved og Thurø Skole.

Gæsterne vil blive indlogeret på det Citta Slow-certificerede Hotel Ærø, og de vil så se og høre om LOMA-teori og praksis på besøg på Ørkildskolen, Nymarkskolen og Tved Skole. Endvidere vil gæsterne besøge Byparkens Børnehave for at høre om deres madordning, ligesom de vil møde skolernes samarbejdspartnere: Svendborg Naturskole, Food-afdelingen på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier samt to af de lokale råvarelevandører: Skiftekær på Tåsinge og Fårhavegård i Tved.

 

På gæsternes sidste dag i Danmark besøger de UCL, hvor de skal høre om forskningsresultater vedr. LOMA samt om forskellige aspekter af den helhedsorienterede sundhedsundervisning, hvor vi har stort fokus på elevinddragelse og integreret brug af IT og medier.

Gæsterne bydes velkommen i byrådssalen på Svendborg Rådhus mandag den 26. feb. kl. 9.00 af formanden for børne- og ungeudvalget Henrik Nielsen.

Pressen er velkommen til at deltage.

Yderligere oplysninger:


Birgit Villebro, skoleleder Nymarkskolen, 6223 6204

 

 

Fyraftensmøde om demens

$
0
0

Pressemeddelelse

Svendborg Kommune inviterer alle interesserede til fyraftensmøde omkring de nyeste forskningsresultater indenfor ”Demens, fysisk aktivitet og friluftsliv”.

 

Mandag den 19. marts kl. 16.00 – 17.00. Mødet holdes i Rådhuskantinen, 3. sal, Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Ny forskning: Aktivt samvær giver livsglæde hos borgere med demens

For første gang er det nu blevet undersøgt, hvordan mennesker med demens selv oplever fordelene ved at være aktive sammen med andre – ikke bare fysiske fordele, men også psykiske og sociale.

Forskere fra University College Lillebælt har gennem ni måneder i 2017 fulgt 18 borgere fra Svendborg Kommune, der stadig bor i eget hjem, og som har let til moderat demens. Borgerne bliver hentet til aktiviteter to gange om ugen, og undersøgelserne viser, at borgerne fastholder deres fysiske form, hvilket betyder at borgeren har mulighed for at klare sig selv længere tid og dermed forlænge tiden i eget hjem.

Særligt interessant er det for forskerne, hvor store gevinster borgerne og de pårørende oplever på det sociale område. Det aktive samvær på holdene med to engagerede terapeuter giver borgerne en oplevelse af sammenhold med andre i samme situation, nye venskaber og indhold i hverdagen. Den enkelte føler sig igen som en person, der er mere end den diagnose, der ellers fylder i hverdagen.

Sundhedsvidenskabelig forskning gør os klogere på, om en given behandling, har effekt på et givet problem og giver således svar på, om der er evidens for behandlingen. Så resultaterne har stor værdi – for både medarbejdere og politikere - ift. at skabe den bedst mulige demensomsorg for Svendborg Kommunes borgere, siger Hanne Klit, formand for social- og sundhedsudvalget.

 

Program for fyraftensmødet:

Velkomst og baggrund for forskningsprojekt v/ Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hanne Klit
Præsentation af resultater omkring forskningsprojektet ”Fysisk aktivitet og friluftsliv” ved Ph.d. fysioterapeut Tina Junge og Master i rehabilitering Hans Kromann

 

For yderligere information:

Hanne Klit - formand for Social og Sundhedsudvalget, tlf.: 6122 7601

Tina Junge – forsker tlf.: 3022 3632

 

Hjemmeside: www.svendborg.dk/forskningidemens

 

Borgerne i Svendborg synes de har et godt helbred og høj livskvalitet

$
0
0

Pressemeddelelse

Den Regionale sundhedsprofil: ” Hvordan har du det? ” for 2017, har spurgt en repræsentativ andel af voksne borgere samtlige kommuner i Regionen (16+ årige) om deres generelle sundhedstilstand. Undersøgelsen er den tredje i rækken af regionale sundhedsprofiler (2010, 2013, 2017). Spørgeskemaundersøgelsen blev sidste forår udsendt til 2500 borgere i Svendborg Kommune, hvoraf 1742 deltog, svarende til 69,7 procent, den højeste svarprocent af de to tidligere undersøgelser. Sundhedsprofilen viser tallene separat for alle kommuner og samlet for regionen til sammenligning.

Understøtter det gode liv

Nye tal viser, at 83,5 procent af borgerne har et vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Andelen ligger højere end den samlede andel for hele regionen på 81 procent, og Svendborg udmærker sig ved at have den højeste andel af alle de Syddanske kommuner. Samtidig angiver 78 procent af borgerne, at de har god eller særdeles god livskvalitet. Der ses dog en lille ændring fra 2013, hvor tallet var 80 procent, men overordnet set ligger Svendborg over det samlede regionale niveau, som er 76 procent.  Hermed understøtter de nye tal fra sundhedsprofilen, at der i Svendborg er plads til at leve det gode liv.

Fald i antallet af daglige rygere og storrygere

Fra 2013 til 2017 ses der et fald i andelen af daglige rygere, storrygere og dem som starter med at ryge. De nye tal viser, at andelen af daglige rygere er faldet fra 20,6 procent i 2013 til 18 procent i 2017. Andelen af storrygere er faldt fra 10,8 til 8,6 procent, mens andelen af nystartede rygere er faldet fra 45,8 til 45 procent i 2017. Den positive udvikling følger den samlede regionale tendens, men det skal ikke underkendes, at der stadig er en relativ stor del af borgerne som ryger. Undersøgelse viser desuden, at der er en stigende social ulighed i rygning.

Færre som drikker over det anbefalede

Der ses en særlig positiv ændring i andelen af borgere i kommunen som ikke overskrider sundhedsstyrelsen høj- og lav-risikogrænse ved alkoholindtagelse. Andelen som overskrider lav-risikogrænse (7/14 genstande om ugen for kvinder og mænd) er faldet fra 22,5 procent i 2013 til 19,6 procent i 2017, og det samme billede tegner sig for høj-risikogrænse (14/21 genstande om ugen for kvinder og mænd) hvor tallet i 2013 var 9,6 procent og de nye tal er 8,2 procent. Derudover ses et fald i andelen af dem som ”binge-drikker”, altså dem som indtager over fem genstande ved samme lejlighed fra 28,1 procent i 2013 til 24,9 procent i 2017. Selvom det er en meget positiv tendens, så gælder det også for alkoholområdet, at Svendborg kommune i 2017 ligger over det samlede regionale niveau for borgere der overskrider højrisikogrænsen. 

Plads til forbedringer

Ved sundhedsprofilen i 2013, blev det særligt fremhævet, at Svendborg Kommune var blandt de Kommuner i Regionen hvor flest spiste frugt hver dag, og færrest havde et usundt kostmønster. Den profil kan vi desværre ikke genkende i den nye undersøgelse, som viser, at andelen der spiser frugt dagligt er faldet fra 62,2 procent i 2013 til 52,6 procent i 2017, hvilket er et markant fald. Derudover viser de nye tal, at andelen af borgere med et usundt kostmønster er forblevet uændret, mens det i regionen er steget til 17,8 procent fra 14,5 i 2010.

Der ses en negativ udvikling i andelen af borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter. Dette gør sig også gældende på regions niveau. Der er en stigning i andelen af borgere med overvægt og svær overvægt. Tallene for 2017 viser, at over 50 procent af borgerne er overvægtige og over 16 procent er svært overvægtige.

Andre relevante sundhedstemaer

Sundhedsprofilen dykker ned i mange andre relevante temaer, som er meget nærliggende i forhold til kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder er eks. mental sundhed og søvn vigtige områder, som kræver nærmere belysning. Der er inden for hver af temaerne i sundhedsprofilen dykket ned i både køns- og aldersforskelle, og generelt for alle område ses en social ulighed i sundhedstilstanden, som gør at ulighed i sundhed fortsat skal sættes højt på dagsordenen.

Langsigtede indsatser

Der ligges op til, at resultaterne fra sundhedsprofilen ikke bruges som en evaluering af de sidste fire års indsats i de enkelte kommuner, idet sundhedsprofilen rent metodisk ikke er særlig velegnet til det formål. Udgangspunktet for sundhedsprofilerne er budskabet om det lange seje træk – hvor at folkesundhedsudfordringer ikke er noget, der løses i fireårige valgperioder, men kræver en langsigtet prioritering og planlægning.

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget Hanne Klit udtaler ”at hun er utrolig glad for, at borgerne har en god livskvalitet samt at så stor en andel vurderer deres helbred til at være godt. Hun er derudover glad for den positive udvikling i forhold til vores sundhedsadfærd, særligt på alkohol- og tobaksområdet. Sundhedsprofilen er et godt redskab til den fremadrettede politiske prioritering på sundhedsområdet”.

Den Regionale Sundhedsprofilundersøgelsen offentliggøres officielt den 7. marts 2017.

Læs mere på 

https://www.regionsyddanmark.dk/wm507803

Yderligere oplysninger:

Hanne Klit (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget Svendborg Kommune,  telefon:2488 7075

 

Grete Skøtt Pedersen, Specialkonsulent, Svendborg Kommune ,telefon: 2939 1547

 

 

 

 

Ny rådgivning for demente

$
0
0

Pressemeddelelse

 

Demenskontakten - Ærø og Svendborg Kommuner åbner et nyt Rådgivnings- og kontaktcenter for mennesker med demens og deres pårørende

 

Onsdag d. 21. marts 2018 kl. 13.30 – 15.30 slås dørene op til et nyt Rådgivnings- og Kontaktcenter for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende. Demenskontaktens beliggenhed er i Sundhedshuset, Hulgade 9, 5700 Svendborg.

 

Alle interesserede borgere, pårørende, frivillige, organisationer, samarbejdspartnere m.fl. inviteres til åbning af Rådgivnings- og kontaktcentret. Der vil være åbningstaler, rundvisning og mulighed for at møde og snakke med det personale, der skal arbejde i Demenskontakten.

 

Rådgivnings- og Kontaktcentret tilbyder åben anonym uvisiteret rådgivning til borgere med demens og deres pårørende i Ærø og Svendborg Kommuner – samt kontakt og samvær.

 

For yderligere information:

 

Ældre- og Sundhedschef i Ærø Kommune Marianne Leegaard Møller, telefon 6352-5509

Ældrechef i Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen, telefon 2488-6900

 

Fakta:

Ærø Kommune og Svendborg Kommune er gået sammen med University College Lillebælt (UCL), Demensklinikken Svendborg OUH, Alzheimer foreningen Fyn, Ældre sagen og Kontakt mellem mennesker om at etablere et Sydfynsk Rådgivnings- og Kontaktcenter for mennesker med demens og deres pårørende.

 

 


Kick-off på nyt sydfynsk erhvervssamarbejde

$
0
0

Pressemeddelelse

Fire sydfynske kommuner er gået sammen om en tre-årig indsats for at styrke erhvervslivet i gadeplan. Virksomhederne står i kø og er ivrige for at komme i gang med at indfri deres vækstambitioner.

De fire kommuner. Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg, har sammen søgt og fået midler fra Syddansk Vækstforum og EU’s Socialfond til projektet ”Styrket Erhverv i Gadeplan”. Kort sagt handler det om at skabe vækst i erhvervslivet i gadeplan over hele Sydfyn.

Ud over kommunerne, så er de lokale erhvervsforeninger og Dansk Erhverv aktive medskabende i indsatsen.
Ulrik Feveile, direktør i Spar Nord i Svendborg, deltager i projektet. Han siger:

- Generelt er det min holdning, at alle skal uddanne og udvikle sig for at følge med tiden-Og med dette projekt får deltagerne både en individuel udviklingsplan med fokus på netop deres forretning samt en omfattende kompetenceudvikling, der samlet set skal ruste dem til at møde fremtiden. Så jeg glæder mig meget til at se, hvad det bringer med sig.

Kick-off i alle byer

Projektet skydes i gang med kick-off arrangementer i Svendborg, Rudkøbing, Ærøskøbing, Ringe og Faaborg i løbet af de første uger af marts. Det er butikker og forretninger, der lægger hus til og inviterer de lokale erhvervsdrivende indenfor til en kop kaffe og en bid brød.

Til kick-off arrangementerne skal erhvervslivet komme med input og ønsker til de kommende kurser, tidspunkter, lokationer mm. Samtidig får deltagerne mulighed for at blive klogere på projektet og lære de andre deltagere at kende.

Hvad kan virksomhederne få ud af projektet?
”Styrket Erhverv i Gadeplan” skiller sig ud ved, at det faktisk ikke er skræddersyet fra start. I stedet vil de deltagende forretninger opleve en indsats, som løbende tilpasser sig dem med udgangspunkt i lige præcis de behov og ønsker, de har.

Det ligger dog fast, at deltagerne undervejs vil få lavet en handlingsplan for deres vækstambitioner, vil deltage i flere kompetenceudviklingsforløb med udgangspunkt i fremtidens detailhandel, vil få tilknyttet en professionel mentor samt tilbydes netværksaktiviteter.

Stor interesse for projektet

På nuværende tidspunkt har 77 virksomheder meldt sig til projektet, heraf 27 i Svendborg, 25 i Faaborg-Midtfyn, 11 på Langeland og 14 på Ærø.

Målet er, at 100 virksomheder kommer styrkede i gennem projektet, og der er stor opbakning til og gejst om projektet.

-  Der er blevet taget utroligt godt imod projektet, når vi har været rundt og snakke med forretningerne. Der skal køre 3 hold med opstart i hhv. april 2018, september 2018 og januar 2019. Det første hold, som starter op i april, skulle egentlig kun have haft 33 deltagere, men stort set alle de 77 tilmeldte ønsker at komme hurtigt i gang. Det er vi naturligvis rigtig glade for, så det forsøger vi nu at finde en løsning på, og vi glæder os til at komme i gang med kick-off-møderne, siger Helge Padegaard, der er erhvervskonsulent i Svendborg Kommune og projektleder bag samarbejdet.

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte et af de to projektkonsulenter.

Daniella Wellejus, 29 65 75 72 eller Morten Wind, 69 65 69 94

Du er kan også kigge forbi på kontoret Klosterplads 8A (Munkestræde), Svendborg.

 

Konfliktvarsel i Svendborg Kommune

$
0
0

 

Der er varslet konflikt på det offentlige arbejdsmarked, bl.a. i kommunerne. Det kan også ramme i Svendborg Kommune. I øjeblikket forhandler fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening (KL) i Forligsinstitutionen.

Bliver de ikke enige, kan konflikten for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked træde i kraft den 4. april 2018.

Vi vil løbende fortælle, hvilke konsekvenser det har i Svendborg Kommune, samt for de serviceydelser Svendborg Kommune leverer.

Nødberedskab

På en række vigtige områder bliver der etableret nødberedskab. Det er endnu ikke afgjort, hvor der etableres et nødberedskab, men så snart nødberedskaber bliver aftalt mellem parterne på arbejdsmarkedet, kan du på denne side se en oversigt over nødberedskaber i Svendborg Kommune.

Kick-off på nyt sydfynsk erhvervssamarbejde

$
0
0

Pressemeddelelse

De fire sydfynske kommuner er gået sammen om en tre-årig indsats for at styrke erhvervslivet i gadeplan. Virksomhederne står i kø og er ivrige for at komme i gang med at indfri deres vækstambitioner.

De fire kommuner. Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg, har sammen søgt og fået midler fra Syddansk Vækstforum og EU’s Socialfond til projektet ”Styrket Erhverv i Gadeplan”. Kort sagt handler det om at skabe vækst i erhvervslivet i gadeplan over hele Sydfyn.

Ud over kommunerne, så er de lokale erhvervsforeninger og Dansk Erhverv aktive medskabende i indsatsen.
Ulrik Feveile, direktør i Spar Nord i Svendborg, deltager i projektet. Han siger:

”Generelt er det min holdning, at alle skal uddanne og udvikle sig for at følge med tiden-Og med dette projekt får deltagerne både en individuel udviklingsplan med fokus på netop deres forretning samt en omfattende kompetenceudvikling, der samlet set skal ruste dem til at møde fremtiden. Så jeg glæder mig meget til at se, hvad det bringer med sig.”

Kick-off i alle byer

Projektet skydes i gang med kick-off arrangementer i Svendborg, Rudkøbing, Ærøskøbing, Ringe og Faaborg i løbet af de første uger af marts. Det er butikker og forretninger, der lægger hus til og inviterer de lokale erhvervsdrivende indenfor til en kop kaffe og en bid brød.

Til kick-off arrangementerne skal erhvervslivet komme med input og ønsker til de kommende kurser, tidspunkter, lokationer mm. Samtidig får deltagerne mulighed for at blive klogere på projektet og lære de andre deltagere at kende.

Hvad kan virksomhederne få ud af projektet?
”Styrket Erhverv i Gadeplan” skiller sig ud ved, at det faktisk ikke er skræddersyet fra start. I stedet vil de deltagende forretninger opleve en indsats, som løbende tilpasser sig dem med udgangspunkt i lige præcis de behov og ønsker, de har.

Det ligger dog fast, at deltagerne undervejs vil få lavet en handlingsplan for deres vækstambitioner, vil deltage i flere kompetenceudviklingsforløb med udgangspunkt i fremtidens detailhandel, vil få tilknyttet en professionel mentor samt tilbydes netværksaktiviteter.

Stor interesse for projektet


I skrivende stund har 77 virksomheder meldt sig til projektet, heraf 27 i Svendborg, 25 i Faaborg-Midtfyn, 11 på Langeland og 14 på Ærø.

Målet er, at 100 virksomheder kommer styrkede i gennem projektet, og der er stor opbakning til og gejst om projektet. Det siger projektleder Helge Padegaard, der også er erhvervskonsulent  i Svendborg Kommune: ” Der er blevet taget utroligt godt imod projektet, når vi har været rundt og snakke med forretningerne. Der skal køre 3 hold med opstart i hhv. april 2018, september 2018 og januar 2019. Det første hold, som starter op i april, skulle egentlig kun have haft 33 deltagere, men stort set alle de 77 tilmeldte ønsker at komme hurtigt i gang. Det er vi naturligvis rigtig glade for, så det forsøger vi nu at finde en løsning på, og vi glæder os til at komme i gang med kick-off-møderne.” .

Du er velkommen til at kontakte de to konsulenter Daniella Wellejus, tlf. 29 65 52 72 eller Morten Wind tlf. 29 65 69 94

Demensby delte erfaringer med innovationsministeren

$
0
0

Innovationsminister Sophie Løhde (V) besøgte tirsdag ”Bryghuset Svendborg demensby”, som Svendborg Kommune indviede tilbage i 2016 som Danmarks første demensby. Her var beboerne samlet i Demensbyens ”Restaurant Humle”, hvor de bød Sophie Løhde velkommen med smil og bobler.

Efter rundvisningen fik Sophie Løhde også lejlighed til at tale med repræsentanter for både frivillige, støtteforeningen, medarbejderne og forskere fra University College Lillebælt, som alle bidrog med gode erfaringer og råd til innovationsministeren i forhold til at udvikle demensomsorgen i Danmark med udgangspunkt i blandt andet samskabelse.

- Demensbyen er et inspirerende minisamfund, der er særligt indrettet til at give mennesker med demens og deres pårørende den størst mulige grad af frihed og tryghed, siger innovationsminister Sophie Løhde:

- I Svendborg har jeg også været heldig at hilse på nogle af de dygtige medarbejdere og engagerede frivillige, vi har i den offentlige sektor, og som på hver deres måde gør en positiv forskel for rigtig mange borgere i en svær situation, siger innovationsminister Sophie Løhde og fortsætter:

- Det har været et godt besøg, og jeg vil tage dagens mange indtryk med videre i mit arbejde med regeringens kommende sammenhængsreform, slutter Sophie Løhde.

Udvikling af den kommunale service
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hanne Ringgaard Møller og Borgmester Lars Erik Hornemann delte desuden erfaringer fra demensbyen og forskellige udfordringer og ideer i forhold til fremadrettet udvikling af den kommunale service. De udtrykker begge stor tilfredshed med besøget og med den gode dialog med minister Sophie Løhde.

Borgmester Lars Erik Hornemann fastslår, at det giver rigtig god mening, at der er direkte dialog mellem ministeriet og kommunerne i en tid, hvor udfordringen er, at der skal skabes bedre velfærd for færre penge. Det kræver, at Christiansborg lytter til kommunerne og forstår kommunernes dilemmaer.   

Der bor i alt 125 borgere i ”Bryghuset Svendborg demensby”. Demensbyens støtteforening har modtaget kr. 4. mio. fra ”Den A.P. Møllerske støttefond ” til videreudvikling af haven.

 

For nærmere information:

  • Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hanne Ringgaard Møller, telefon: 61 22 75 66
  • Borgmester Lars Erik Hornemann, telefon: 30 17 51 00
  • Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Finansministeriet, telefon: 25 26 27 46 / e-mail divpe@fm.dk

Indvielse af Demenskontakten

$
0
0

Mange gæster var mødt op til en festlig indvielse med taler, sang og musik, da Rådgivnings- og kontaktcenter for mennesker med demens og deres pårørende Ærø og Svendborg Kommune fornylig åbnede. Demenskontakten ligger i Sundhedshuset Hulgade 9 i Svendborg.

Ældrechef Kirsten Vie bød velkommen, efterfølgende var der taler ved Socialudvalgsformand Hanne Klit, Svendborg, kultur- og socialudvalgsmedlem Carl Jørgen Heide, Ærø og repræsentant fra Alzheimerforeningen Silja Kyndbo.

Foråret blev budt velkommen med sangen ”det er i dag et vejr”, hvorefter solen skinnede ind i de nyindrettede lokaler med fællesrum, grupperum og et lille tekøkken.

Det er muligt at benytte trænings- og mødelokaler i Sundhedshuset, således der kan skabes rum for mange forskellige aktiviteter i demenskontakten.

I Demenskontakten tilbyder vi anonym og uvisiteret rådgivning til borgere med demens og pårørende, der enten møder op, kontakter os pr. telefon eller Skype, eller som ønsker, at vi kommer ud i deres nærmiljø i Ærø og Svendborg Kommuner.

Ud over rådgivning er der tilbud om deltagelse i arrangementer, aktiviteter og samvær med ligestillede. Alle tilbuddene er målrettet til mennesker med let til moderat demens og til pårørende.

Frivillige er en naturlig del af Demenskontakten, hvor de indgår i de forskellige aktiviteter. For at sikre, at borgere, pårørende og frivilliges ønsker og behov bliver imødekommet, bliver aktiviteter og tilbud løbende udviklet og etableret i et tæt samspil.  

Aktuelt er der tilbud om deltagelse i Udeliv- Gågruppe, Spil for Sjov, Madværkstedet, Musik og Sang og Fredagsbar.

Demenskontakten fik flotte gaver, og vi fik doneret et pool – billardbord til gavn for kommende spillelystne borgere med en demenssygdom.

Tak til alle jer, der kom og gjorde åbningen til en dejlig begivenhed.

Det var en GOD start for os.

Med venlig hilsen Lone Milling, Mette Kjeldsen og Karoline Raundahl.

Viewing all 1598 articles
Browse latest View live