Vær med til at udfolde debatten om, hvordan en kulturkanon for Svendborg kan begejstre og skabe samhørighed. Et fagkyndigt udvalg, der er sammensat af lokale personer, der hver især beskæftiger sig med kultur i forskellige former og facetter, har fremlagt deres bud på en mulig sammensætning af en Kulturkanon. Oplægget, der indeholder 69 emner, kan ses her
Det fagkyndige udvalg består af Nils Valdersdorf Jensen, Ole Østergaard, Inger Allan, Lars Hansen, Mai-Britt Schultz og Kraka Donslund.
Torsdag d. 29. september kl. 19 -21.30 på Svendborg Bibliotek, kan du møde og debattere med politikere og medlemmerne af det fagkyndige udvalg.
Du kan også sende kommentarer og input til: kulturkanon@svendborg.dk samt følge med på kommunens facebook.