Pressemeddelelse
De store elever hjælper de små elever.
Det er tankerne bag projekt ”Gåbus”, som Rantzausminde skole starter mandag den 2. september.
- Ideen er, at de elever i 1.3. klasse, der kommer med bus om morgenen, bliver modtaget ved bus-stoppestedet af elever fra 6. klasser. De følger de små elever til skolen, og sørger for at de komme godt ind i deres klasser, fortæller viceskoleinspektør Birgitte Østergaard, Rantzausminde Skole.
I alt 17 elever fra 6.a og 6. b. på Rantzausminde Skole er uddannet som ”gåbus-chauffører” i et samarbejde med skolen, Dansk Skoleidræt og Trygfonden.
Søren Kongegaard der er lærer på Rantzausminde skole ser flere fordele ved projekt ”Gåbus”.
- Det er med til at give både de store og små elever en frisk start på skoledagen. Det giver mere trafiksikre børn, ligesom det mindsker trafikken omkring skolen, når eleverne kan komme med bus, således at vi undgår en masse trafik om morgenen ved skolen, siger Søren Kongegård.
Projektet skydes i gang mandag den 2. sept. kl. 7.15, hvor Flemming Madsen, formand for Teknik- og Erhvervsudvalget, vil klippe snorene over og indvie den nye gåbus-rute fra Dagligbrugsen i Rantzausminde til skolen.
Til hverdag bliver der afgang fra Dagligbrugsen kl. 7.30, og ankomst til Rantzausminde skole kl. 7.50.
- Foreløbig er der planlagt en rute. Men bliver det en succes, vil vi se på mulighederne for at åbne en rute mere, siger Birgitte Østergaard.
Yderligere information:
Viceskoleinspektør Birgitte Østergaard, 62 23 60 02
Lærer Søren Kongegaard Mortensen, 61 66 56 41
SFO- og skolepædagog Thomas Bjerggaard Ludvig, 29 71 77 09