Lederprisen og Foreningsprisen overrakt ved festlighed i Rottefælden den 7. juni.
Lederprisen, doneret af Fyns Amts Avis, gik til Mette Christoffersen, Thurø Sejlklub. Mette er leder af juniorarbejdet i klubben.
I nomineringen nævnes, at Mette er en dygtig leder og har udviklet juniorafdelingen i Thurø Sejlklub i en positiv retning.
Foreningsprisen, doneret af Fynske Bank, gik til GOG Håndbold.
Fra nomineringen nævnes, at GOG Håndbold i et utal af år har været Fyns førende håndboldklub. I denne sæson har herreholdet vundet bronze og tre ungdomshold vundet DM-guld. Desuden er der en blomstrende børneafdeling og aktiv seniorafdeling i klubben.
Begge modtog en statuette fremstillet af kunstneren Ellen Margrethe Andersen.