Svendborg Kommune har vurderet, at gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt i Syltemae Å ved Vester Mølle, Åmarksvej 15 i Vester Skerninge ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet, se vedlagte afgørelse, og at projektet derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse, jf. Miljøvurderingslovens § 21, se afgørelsen vedlagt nedenfor.
Afgørelsen om ikke-VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen er derfor mandag den 22. oktober 2018.
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse, skal klagen sendes via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk, eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til landbrug@svendborg.dk eller til Team Landbrug på tlf. 62 23 34 44.