#SigNej. Det er navnet på en ny kampagne, som Rigspolitiet netop har relanceret. Kampagnen sætter fokus på grooming og seksuel afpresning af børn på nettet (sextosion). Kampagnen er oprindeligt udarbejdet af Europol, til brug for alle EU-medlemslandenes politistyrker.
Kampagnen blev lanceret første gang i juni 2017. Nu sættes den i gang igen i forlængelse af en konkret groomingsag fra Vestegnens Politi i København. Sagen handler om en mand, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse mv., og hvor der er identificeret 39 forurettede børn og unge i alderen 11 – 17 år. Han er fornylig blevet idømt 1 ½ års ubetinget fængsel.
Kampagnen bakkes op af Red Barnet, Børns Vilkår og Skole og Forældre.
Grooming er et begreb, der dækker over en proces, hvor en voksen igennem strategisk manipulation bygger et tillidsforhold op til et barn. Det sker typisk via sociale medier og andre online platforme, med henblik på senere at begå seksuelt overgreb mod barnet.
Sextortion er sammensat af sex og det engelske ord for afpresning – extorsion. Det betegner trusler mod et barn om at offentligøre videoer eller fotos, hvis barnet ikke adlyde gerningsmanden- og måske i sidste ende mødes for at have sex.
Sextortion kan også dække over forhold, hvor gerningsmanden kræver penge af offeret
for ikke at offentliggøre billeder eller videoer.
Der er udarbejdet forskelligt kampagne-materiale, der fortælles om grooming og sextorsion.
Kampagnesite på politi.dk: Politi.dk/SigNej
Kampagnevideo: https://youtu.be/nMv5oHUD_3A
Tegneserier, der beskriver to cases om sextortion mod henholdsvis er en dreng og en pige. Se filer herunder.