I børnehaven Kildebækken er det i år blandt andet 23-årige Nozomi, der elsker katte ligeså meget som hun elsker hunde, og hvis hobby er at lytte til musik og synge sange, der er i en to dages børnehavepraktik. Her får hun lov at prøve kræfter med både det at være ude i al slags vejr, madpakkekultur, og at vi bevidst skaber miljøer hvor børnene kan være i fred.
Selvstændighed kontra orden
Sproget er en udfordring, men med børn lader det til ikke at være det store problem. Nozomi får med store smil og fagter, kommunikeret til en 4-årig pige, at hun skal have tøj på, fordi de skal ud. Tålmodigt forsøger Nozomi at assistere barnet, men barnet anviser tydeligt med sit kropssprog, at hun kan selv, selvhjulpen som hun er. Og som de fleste danske børnehavebørn i øvrigt er, eller bliver, i løbet af deres børnehave-år:
“En af de specielle ting, og lærerige elementer for de japanske studerende, er alt det vi i de danske institutioner gør anderledes end i Japan. Især de helt basale og praktiske manøvrer, vi iværksætter for at gøre børnene selvstændige. Som at vi sender dem ud i al slags vejr, fordi det tager ingen skade af så længe man er ordentligt klædt på. Og at vi designer vores institutioner ud fra en idé om at børn har godt af miljøer, hvor de kan være i fred for voksne. Det er nogle af de ting de nævner, som værende specielt for Danmark, når jeg spørger dem”, fortæller Martin Fischer, som har arbejdet i Japan, og er tovholder på besøget.
I Japan er god orden et vigtigt fokusområde for pædagoger. Det betyder at de gøre en stor indsats for blandt andet at opdrage børnene til at sidde stille, og på den måde, der gør at de bedst kan modtage instrukser. Personalet sammenligner sig ofte med andre “klasser”, og håber på at være den “klasse, der tager sig bedst ud:
“Her i Danmark, har de studerende ved første øjekast syntes det hele virkede meget kaotisk. Efter noget tid, kan de dog godt se at der ER et system, f.eks med at børn selv får hængt deres tøj op og afleveret deres madkasse det rette sted. Det er bare på en helt anden måde end i Japan, og noget man skal kigge lidt efter. I Japan er orden meget visuelt”, fortæller Saki Kimura, en af de studerendes lærere, der også er med på besøget.
Et større fagligt perspektiv
Tilbage i børnehaven Kildebækken, er pigen kommet i flyverdragten, og de søger ud på legepladsen, hvor en gruppe børn kører ræs på mooncars. Først skubber Nozomi en pige rundt. Så kan hun godt se at pigen sagtens kan selv. I næste øjeblik er pigen på vej op i klatrestativ, og er nået relativt højt op. Nozomi placerer sig nedenunder hende. Hvis nu hun skulle falde. Det gør pigen nu ikke, men er et fint eksempel på kulturforskellen: der hvor Nozomi kommer fra, overvåger man børnehavebørnene i langt højere grad.
Andre af de japanske pædagogstuderende, der har været her, beretter også om hvordan de danske pædagoger har et meget afslappet forhold til børnene. F.eks lader de voksne dem gynge vildt og højt uden voksen indgriben, og de irettesætter kun børnene mildt, hvis børnene f.eks bruger udtryk som “fuck” eller bander. Mange af børnehavens aktiviteter, er desuden op til børnene at tage initiativ til, igen et eksempel på grundtanken om at selvhjulpenhed fordrer selvstændighed.
Men hvad skal de studerende så have ud af besøget, og med hjem til Japan?
“Det er ikke nødvendigvis sådan at japanerne skal adoptere vores “model”, og hjem og lave om på det hele, men det er i høj grad med til at åbne deres øjne, og give deres uddannelse og deres faglighed et større perspektiv”, mener Martin Fischer.
Det betyder således nok ikke at de japanske vil tage hjem, og tvinge børnene udenfor i alt slags vejr, og reagere mildt når børn taler grimt til voksne. Ikke desto mindre er 10-års jubilæet en indikation om at studieturene er en stor gevinst for de kommende japanske pædagoger.
De studerende får i løbet af besøget også lejlighed til at hilse på Svendborgs borgmester, der modtager dem i byrådssalen.