Lørdag den 2. december uddeler Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget årets Kulturpris og Ungdomstalentpris. Men hvem skal modtage priserne?
”Vi vil gerne involvere borgerne og give dem mulighed for at pege på personer eller grupper, der fortjener en anerkendelse og en opmuntring”, opfordrer kulturkonsulent Birgitte Skriver, Svendborg Kommune.
Kulturprisen tildeles en person eller gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Det kan både være kunstnere eller kulturpersoner bosiddende i Svendborg Kommune.
Ungdomstalentprisen gives til en ung eller gruppe af unge mellem 15 og 25 år, der har vist et specielt talent inden for musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af sit liv i Svendborg Kommune.
Hvis man har forslag til kandidater, skal man benytte et indstillingsskema. Se mere her http://www.svendborg.dk/node/33525
Forslag mailes senest den 12. oktober til birgitte.skriver@svendborg.dk
Kulturprisen er siden 2001 blevet tildelt en række markante kulturpersonligheder. I 2016 var det forfatteren Mikael Josephsen, der modtog kulturprisen, filmskaberen Julie Annlie Kjærgaard der fik ungdomstalentprisen.